Motivér dit barn

Del os med resten af verden
Facebook
Pinterest
INSTAGRAM
Follow by Email
Google+
http://kejserinden.dk/motiver-dit-barn/

Inddrag børnene i hverdagens pligter

I samarbejde med voresuge.dk har vi brugt den seneste tid på at teste en af de fine motivationstavler. Og nu tænker du måske “hvad faen er en motivationstavle?”. Kort sagt er en motivationstavle et redskab, der hjælper både børn og forældre med at motivere og hjælpe hinanden i hverdagen.

Hos mange tror jeg ofte det er mor og far (måske i virkeligheden mest mor), der sørger for at vaske tøj, rydde op, støvsuge, rengøre, klæde børn af og på, ordne køkken og et hav af en masse andre ting (puhh). Nogle gange glemmer både børn og forældre at hjælpe hinanden, og faktisk kan ens børn meget mere end man tror – og dét er vigtigt at motivere til!

Motivationstavlen

Vi har nu prøvet motivationstavlen i en lille måneds tid, og vi har hurtigt fundet en god rytme/rutine med tavlen som hjælpelinje. På tavlen kan man nemlig sætte krydser, små hjerter, stjerner, eller hvad man nu lige har lyst til, når barnet har hjulpet med en hverdagsopgave som fx at hjælpe med at tømme opvaskemaskinen eller at hjælpe med at lægge tøj sammen.

Herhjemme hos os har det rent faktisk vist sig, at min datter, som jo endnu kun er 2,5 år gammel, elsker at hjælpe til og at lære hverdagens opgaver at kende. Hun er for eksempel helt vild med at hjælpe med at lægge tøj sammen. Når vi så har gjort det, har vi sammen tegnet et lille hjerte på motivationstavlen. Tavlen er en super fin måde at fastholde gode vaner og rutiner i hjemmet på, særligt når man, som børnefamilie, ofte har ret travlt og er afhængig af en hverdag, der bare kører.

Motivationstavlen findes i forskellige varianter – vi har testet magnetmodellen, som kan hænges på køleskabet eller på en magnettavle. Du finder motivationstavlen og de forskellige versioner hos voresuge.dk, hvor du samtidig kan læse meget mere om den.