Få babys sokker til at blive på
Vi kender det kun alt for godt; du har lige givet den lille tøj på og allerede har den lille bandit trukket sokkerne af eller også er de gledet af af sig selv, sidder fast i højstolen eller noget helt fjerde. Problemet er det samme – de dumme sokker vil bare være alle mulige andre steder end på den lilles fødder. Det var i hvert fald min store frustration, og da jeg blev tilstrækkelig træt af at give min datter sine sokker på igen og igen og igen, begyndte jeg at lede efter en løsning på problemet og fandt: Sock Ons! Svaret på mine problemer.

Sock Ons
Sock Ons er super smarte små “strømpeholdere”, som sættes udenpå babys almindelige sokker og, som navnet siger, kan du på den måde få babys sokker til at blive på. De fås i to størrelser: 0-6 mdr. og 6-12 mdr. og så fås de i alle mulige forskellige farver og mønstre. Personligt er jeg helt vild med dem! LOVE, LOVE, LOVE them! Vi har et par i hver størrelse (og kunne da sagtens bruge et ekstra par eller to), som vi er meget meget glade for. De gør nemlig hvad de skal, og sørger for at den lilles sokker bliver på – så enkelt kan det siges. Du trækker dem simpelthen bare hen over den lilles sokker og vupti, så er det slut med at give sokker på igen og igen.
De små Sock Ons er blevet utroligt populære og er så småt på vej frem i Danmark. Mit indtryk er dog, at der ikke er så mange, der kender til dem herhjemme og jeg har heller ikke set dem i butikkerne endnu. De fås dog på nogle få danske webshops, men den billigste løsning er bestemt at bestille dem på Ebay her: Sock Ons. Her ligger de til en pris på ca. 40 kr. INKLUSIV forsendelse. Her kan du desuden sortere dem efter den billigste pris inkl. forsendelse og på “buy it now”. Nogle kan de endda fås billigere end de 40 kr.
Ebay
Jeg køber rigtig mange ting på Ebay og har gjort det i mange år. Priserne er generelt meget lavere end de danske priser, dog tager forsendelsen lidt ekstra tid, men hvis du ikke har noget imod at vente lidt, så er der gode penge at spare på at købe på Ebay.
Derudover er der god sikkerhed og du kan trygt handle, da der kan betales med PayPal, så skulle der imod forventning gå noget galt, kan du få PayPal til at tilbagekalde din betaling. Jeg har dog aldrig oplevet ikke at modtage en bestilt vare. Skulle du have spørgsmål til en forsendelse, så er det også meget nemt at kontakte sælger.
Det lyder til at du har fundet en løsning. Det skal helt sikkert prøves.
Er det muligt at bruge dem til strømpebukser?
Hej Babyby. Jeg har ikke prøvet dem på strømpebukser – men det er da et forsøg værd 🙂