Kender I det her med at bilen bare er pakket til bristepunktet med en masse babyudstyr? Og pludselig går det op for én at man har glemt at pakke madrassen til rejsesengen, som jo bare er, let’s face it, super upraktisk at have med i bilen.
Anyway, jeg synes gang på gang at vi havner i denne situation. Hvis I, som os, har en af de der helt klassiske rejsesenge til miniputten, så ved I nok også at den “madras”, som følger med, nærmest ikke kan kategoriseres som en madras. Derfor har vi indtil nu altid pakket den rigtige madras fra tremmesengen i bilen, når vi skal på weekendture og lign., så den lille har noget ordentligt at ligge på. Men jeg synes simpelthen bare vi har så mange ting med og at den madras bare er SÅ uhandy og fylder unødvendigt meget i bilen.
Heldigvis!, må jeg tilføje, er det gået op for mig at der faktisk findes rejsemadrasser, som kan foldes sammen og som er til at have med at gøre, når de skal pakkes i bilen. Og så er de super gode som legeunderlag til de helt små. Bonus! Så det fortjener da lige at blive delt med alle jer derude.

Millemarille rejsemadras
Min personlige favorit er denne fine rejsemadras fra Millemarille. Den fås i flere forskellige mønstre og print samt i fine farver. Vi har testet en af de fine madrasser og den er bare perfekt til at have med på turen! Den fås hos Millemarille her.

Hauck rejsemadras
Har du ikke behov for en masse mønstre og farver, så kan du finde denne rejsemadras fra Hauck hos Coop.dk. Madrassen passer lige i målene til en tremme-/rejseseng, kommer i en fin transporttaske og ligger til en pris på 399,95.