Aktivitet til dåbsfesten
Da vi afholdte navngivning for vores lille datter, syntes vi, der skulle være en form for aktivitet, som folk kunne kaste sig over, når de sad ved bordene. Dertil ville vi gerne have et minde fra dagen og istedet for at sætte folk til at sætte fingeraftryk på et papir (som vi har set brugt flere steder), så fandt vi på at sætte dem til at male på træklodser, som vores datter så kunne få glæde af og lege med, når hun blev større.
Klodserne blev et stort hit til festen, derfor vil jeg gerne dele idéen med jer derude, der lige mangler en god aktivitet til dåbs- eller navnefesten.
Byggeklodser i natur – klar til farve
Vi købte en stak træklodser i en hobbyshop på nettet. Den fingrenemme kan sikkert også skære nogle klodser selv, men da ingen af os er særligt gør-det-selv, så valgte vi den sikre vej og købte dem færdige. Så er du til gengæld HELT sikker på at undgå små splinter i træet, du slipper for slibearbejde og du er hurtigt klar til at sætte aktiviteten igang. Det kræver nemlig ikke ret meget forberedelse.
Økologiske tuscher til børn
Så købte vi nogle babytuscher til at tegne på klodserne med. For mig var det vigtigt at farven var økologisk (fri for giftstoffer), da klodserne jo skulle leges med, når vores datter blev større og skulle kunne tåle at blive puttet i munden. Her kan jeg anbefale babytuscher som er både fri for giftstoffer, allergivenlige, nemme at vaske af fingre, tøj og møbler samt tilmed også glutenfri og så er de ikke testet på dyr. Desuden er æsken lavet af genbrugskarton – så bliver det ikke meget mere øko!
Alt i alt blev det et rigtig godt resultat og en super god dag. Vores gæster syntes det var SÅ hyggeligt at tegne på klodserne. Vi havde købt ind til, der kunne laves ca. én klods pr. gæst.
Heidi Graugaard Nielsen
Hej. Jeg faldt lige over dit indlæg her – rigtig god ide! Vi tænker på at gøre det samme til vores søns barnedåb. Tuscherne, du foreslår, var det konkret dem, I brugte? Vil gerne være sikker på, at det ikke er tuscher, der “løber ud”, når man maler med dem på træ. Og hvor købte I selv klodser henne?
Kejserinden
Hej Heidi 🙂 det lyder da som en god ide.
Ja, det er præcis de tusser, som jeg linker til i indlægget, vi brugte – de er rigtig fine og endda økologiske. Bare følg linket så skulle du gerne komme direkte til webshoppen.
De klodser vi brugte købte vi på en anden hjemmeside, desværre sælger de dem ikke længere dér. Men brug fx dem jeg har sat link ind på i indlægget 🙂
God fornøjelse med projektet
Heidi Graugaard Nielsen
Super, tak for hjælpen. Nu har jeg bestilt de tuscher og klodser, du foreslår. Så håber jeg på et godt resultat 🙂
Mie
Hej
Jeg overvejer denne idé næste lørdag.
Men jeg vil høre om tegningerne har overlevet at blive puttet i morgen osv. ? Forsvinder farven ikke? 🙂
Mvh. Mie
Kejserinden
Hej Mie 🙂
Vi har stadig vores klodser her knap 4 år efter. Det er et hyggeligt minde.
Tusserne vi brugte er økologiske, så der sker intet ved, hvis de ryger i munden. Farverne kan dog godt flyde lidt ud, hvis de små gnasker for meget i dem 😀
Ved ikke om der findes en økologisk “sealer” man evt. kan bruge for at forhindre det.
God påske