Udvalget af pusletasker er som en jungle; stort og uoverskueligt. Men vigtigt er det at finde den helt rigtige pusletaske, for den kommer du til at bruge rigtig meget tid med som ny forælder.
Pusletasken skal være en taske, som du føler dig godt tilpas med, den skal have god plads og være nem at bruge. Og så skal den selvfølgelig se pæn ud og kunne matche de fleste outfits. Ja, kravene til sådan en pusletaske er mange, og derfor er det selvfølgelig utrolig vigtigt at finde den helt rigtige af slagsen.
I samarbejde med Mamatoola har vi derfor testet den lækre pusletaske fra Babymel – Bella Grey. Og jeg må sige at den i særdeleshed lever op til de høje forventninger.
Babymel pusletaske
Det engelske brand Babymel udstråler lækker og god kvalitet. Tasken, som vi har fået lov at teste, hedder Bella Grey og fås i flere forskellige varianter og farver.
Pusletaskerne fra Babymel er produceret med det for øje, at de på én og samme tid skal være både stilede, praktiske og organiserede. Materialerne er desuden nøje udvalgt og det gør taskerne både praktiske og slidstærke.
En “lifesaver”
Vi har nu brugt tasken i en lille uges tid og, jeg personligt, er blevet vildt afhængig af den! Jeg elsker den. Den har masser af gode lommer, så du hurtigt kan snuppe en ble, vådserviet eller en hagesmæk uden at skulle bruge 5 min. på at rode hele tasken igennem først – fantastisk!
Med tasken følger blandt andet en vaskbar puslemåtte og en køle-/varmepose til flaske eller fx en drikkedunk – endnu en lækker detalje!
Pusletasken er desuden helt fri for BPA og andre kemiske tilsætninger og så er den vandresistent, så du kan tørre den af med en fugtig klud. Med denne pusletaske er du altså sikker på, ikke at udsætte dit barn for giftstoffer af enten den ene eller anden art.
Alt i alt et rigtig godt køb. Pusletasker fra Babymel findes i en masse forskellige designs og farver. Du kan finde dem her hos Coop eller her hos Pixizoo.